Omtale af Berit Albergs to bøger Et sandt Guds barn” og ”Et valg for livet” – bog 1 og 2 om Ninna Nielsens liv. Udgivet af HISTORIA, in pres 2025.

v. Susanne Malchau Dietz 

En stor tak at jeg måtte læse de vidunderlige bøger om sygeplejersken Ninnas liv og virke fra juli 1929 til maj 1945. Det er en stærk fortælling, hvor forfatteren går helt under huden af den unge Ninnas liv og virke, en hudløs fortælling om hendes opvækst i et indremissionsk hjem, hvor mørket fylder mere end lyset og fordømmelse mere end kærlighed, omsorg og anerkendelse. Det er også fortællingen om, hvordan Ninna trods familiens modstand bliver uddannet som sygeplejerske på Københavns Kommunehospital fra 1937 – 1940, og hvordan uddannelsen frisætter hende som kvinde, og gør hende i stand til at tage styring over eget liv, frisætter hende fra familiens åg. 

Fortællingen i trilogiens bind 1 og 2 spænder over den periode, hvor Ninnas efter 7. klasse sendes ud at tjene og den slutter ved befrielsen maj 1945, hvor Ninna på trods af … med stor styrke har erobret sit eget liv. Hun er nu hjemmesygeplejerske og har tydeligvis fundet sin livsledsager i den betydeligt yngre Ivan. 

Det er Ninnas stemme, der fastholdes i fortællingen og det gør den stærk, for man kommer under huden på Ninna og samtidig præsenterer den historiske kontekst sig enkelt og præcist i baggrunden. Det er til tider ubærligt at være med i Ninnas univers. For hun udfordrer igen og igen tidens normer i sit levede liv. Som læser kender jeg jo normerne for kvinders liv og færden i Ninnas tid og ikke mindst konsekvenserne heraf. ”Nej nej”, tænker jeg – ”Ninna det gør du ikke!” Men Ninna tager præcist de valg, som koster hende så meget. Det gode er, at hun kommer videre.  

Som sygeplejehistoriker (og kvindehistoriker) byder jeg af hjertet fortællingen om Ninna velkommen. Den følger den videns hungrende Ninnas vej til sygeplejeforskole på Testrup Højskole, hvor daværende forstanderinde Maren Grosen flettes ind i fortællingen, og derfra videre til den 3-årige sygeplejeuddannelse på Københavns Kommunehospital. Derfra følger vi den nyuddannede Ninnas arbejde i sygeplejens forskellige grene og hendes kamp for at få videreuddannelse. Det er ikke uden en vis humor, at netop da Ninna har mest brug for et godt råd, lader forfatteren hende møde Dansk Sygeplejeråds formand Maria Madsen i en togkupe. Og Ninna får det råd, der bringer hende videre. 

Forfatteren af trilogien er selv sygeplejerske, og det giver bogen stor styrke og troværdighed i fagligheden.  Ninnas fortælling giver stemme til mange af tidens samtidige sygeplejerskers livs- og karriereforløb. Det var en tid, hvor uddannelsen som sygeplejerske i den grad frisatte den enkelte til at bestemme over sit eget liv. Mange valgte derfor, at de livet ud indgik i et sygeplejefagligt kollektiv med stærke traditioner og identitet – og med det fravalgte de ægteskabet. Kaldet til sygeplejen kunne, som Ninnas fortælling viser, nemlig ikke forenes med kaldet som hustru og mor. Den sidste og tredje bog om Ninnas liv vil vise, hvorvidt hun kan kombinere disse kald. Jeg vil glæde mig til at læse den. 

Enhver sygeplejerske bør læse bøgerne om Ninna, som er en stærk fortælling om sygeplejefaglig tradition og identitet. Den fortælling står sygeplejefaget på skuldrene af i dag og det er en vigtig del af fundamentet i dansk sygeplejes historie