Læs mere om Ninna Nielsen og baggrunden for bøgerne i min blog

Ninna Nielsen

En historisk roman i tre bind

  • Et sandt Guds barn- bind 1

    Da Ninnas bortadopterede bror Ejner pludselig dør i en drukneulykke, udlægger hendes familie det som en guddommelig indgriben.

    Det bliver anledningen for Ninna til at starte et oprør mod sin egen familie og den indremissionske tro, hun er opdraget i.

    Hvad var det, der var så forfærdeligt, at Gud valgte at kalde hendes bror hjem? Og hvad med hende selv? Lever hun sit liv rigtigt?

    Ninna har drømme for sit eget liv. Hun drømmer om at blive sygeplejerske. Men kan hun få lov til det? Romanen foregår i mellemkrigsårene.

    Udkommer 28. marts 2025

  • Et valg for livet- bind 2

    Da Ninna møder den sønderjyske Heinrich, som er udstationeret i København af den tyske værnemagt, bliver hun fanget i et umuligt dilemma, der fører hende til Sverige.

    Senere vender Ninna tilbage til Danmark, hvor hun finder sig til rette som hjemmesygeplejerske i Gadevang. Her møder hun den 13 år yngre Ivan og endnu en gang må hun tage et valg for livet og for kærligheden.

    Et valg for livet er anden bog i Ninna Nielsen trilogien. Romanen foregår under Danmarks besættelse under anden verdenskrig.

    Udkommer 28. marts 2025

  • Ingen kender dagen- bind 3

    Vi følger Ninna gennem sidste del af 1940`erne og starten af 1950`erne. Ivan og Ninna står ved deres kærlighed, selv om de mødes med stor skeptisk fra Ninnas familie. Landet er stadig præget af krigsårene, ikke mindst de store mængde tyske flygtninge og de hjemvendte danske KZ fanger får sindene i kog. Ninna må finde balancen når hun både vil hjælpe sin veninde Martha, som er faldet i unåde og også hjælpe de hjemvendte danskere.

    Mens Ivan giver sig i kast med at få en grønthandel op af køre sammen med sin bror, må Ninna tage sig af sin svigerinde Borghild da Aage dør pludseligt. Ninna vil ikke opgive sin sygeplejegerning og der er hårdt brug for hende. Ninna kæmper en kamp sammen med andre sygeplejersker under polioepidemien, og samtidig skal hun og Ivan finde deres vej i tilværelsen.

    Udkommer efteråret 2025